LÆRERKURSUS: Lydspor

Nyd orgelets brus og fordyb dig i det musikalske arbejde med eleverne!

Som forberedelse til Lydspor -leg med lyd i bibelske fortællinger introduceres tilmeldte lærere til arbejdet med æstetiske læreprocesser i projektet og til de musikalske erfaringer, eleverne gør sig.

Organist Lars Sardemann demonstrerer musikkens virkemidler samt fortæller om, hvordan orglets særlige lyd kan bruges til at gøre børn nysgerrige på klassisk musik.

Projektet gennemgås, så lærerne kan føle sig klædt på til at starte forløbet i klassen og der gives en praktisk demonstration af, hvordan eleverne kan arbejde med projektets lydprogram LYD-maskinen.

 

Tid:                                        Mandag d. 31. august 2020 kl. 12-15

Sted:                                      Værløse Kirke, Højeloft Vænge 20, Værløse.

Tilmeldingsfrist:                       10. august 2020 

 

Organist, komponist og musikformidler Lars Sardemann