INDSKOLING

Rødhalsen

-En musikforestilling

 

 

Selma Lagerlöfs legende om Rødhalsen handler om at blive den, man er. Rødhalsen er, da den bliver skabt, helt grå og kedelig. Den brokker sig til Gud over, at dens navn ikke passer til den, og den beder om at få nogle flotte, røde fjer, men Gud har en anden plan. Der går mange år, og vi møder Mor Rødhals, der sidder og fortæller historien om de manglende røde fjer til sine unger, da hun pludselig afbrydes af et mærkeligt optog og en mand, der skal henrettes.

Projektet tager eleverne gennem fortællingen og zoomer ind på begreber som: Hvem er jeg? Hvilke potentialer er jeg skabt med? Hvad er barmhjertighed? Projektet afsluttes med den flotte teaterforestilling ”Rødhalsen”, hvor børnene hører fortællingen i ord og musik og møder Rødhalse-ungen Benjamin, der er fuld af krudt i halefjerene og har en masse spørgsmål til sin mor…

HUSK at melde jer til en af musikforestillingerne 24., 25. eller 26. marts under tilmelding

Forestillingen spiller i én af kirkerne i jeres kommune. Nærmere info følger

Tilmeldingen er gratis, bindende og efter først-til-mølle-princippet

·        Målgruppe: 1.-3. klasse

·        Fag: musik, kristendomskundskab og dansk

·        Lektioner: 4-5

·        Periode: januar – april 2021

·        Tilmeldingsfrist: 1. jan. 2021

 

Projektet rummer:

1.      Lærervejledning

2.      Musikteaterforestilling