UDSKOLING

 

Religionsfrihed

-Rum til at tænke og tro

Hvad er religionsfrihed? Hvad vil det sige, at et samfund er sekulært? Hvilke love og konventioner gælder for religionsfriheden? Hvordan kan religiøse og ikke-religiøse leve i et fælles samfund, og hvilken love er styrende for denne sameksistens?

Gennem arbejdet med en række begrebskort, skal eleverne selv anvende centrale begreber som menneskerettigheder, religionsfrihed, demokrati, sekularisering og forholdet mellem stat og individ.

Materialet indeholder både fiktive cases, som tager udgangspunkt i elevernes skolehverdag, samt virkelige cases fra medierne, hvor dilemmaer vedrørende religion, konflikter og sameksistens er omdrejningspunktet

Der findes også baggrundsstof til eleverne om religionsfrihedens historiske udvikling og om, hvordan forfølgelser og begrænsninger af religionsfriheden præger et stigende antal af verdens konfliktområder.

Det er ønsket, at eleverne herigennem får viden om at alle religioner både krænkes og krænker. Desuden hører der til materialet en oversigt over verdens væsentligste religioner, deres udbredelse, skrifter, grunddogmer og fraktioner.

Afslutningsvist i projektet skal eleverne fremlægge forslag til, hvordan man lokalt kan arbejde med sameksistens og demokrati mellem forskellige religiøse og ikke-religiøse livssyn.

·        Målgruppe: 7.-10. klasse

·        Fag: kristendomskundskab, samfundsfag, historie

·        Lektioner: 6-10

·        Periode: januar 21 – juni 21

·        Tilmeldingsfrist: 1. jan. 2020

Projektet rummer:

1.      Lærervejledning

2.      Elevhæfter, begrebskort, cases

3.      hjemmeside

4.      Idéer til eksamensoplæg