MELLEMTRIN


Lydspor

-Leg med lyd i bibelske fortællinger

Lydspor -leg med lyd i bibelske fortællinger

Hvordan udtrykker orgelmusik følelser og stemninger? Og hvad betyder lyd som medfortæller og lydspor til en histories knudepunkter eller passager af lys og mørke?

Projektet indledes med et besøg i den lokale kirke, hvor eleverne sammen lytter sig ind i musikken og tolker, hvordan orglet kan skabe stemninger af glæde, sorg, melankoli og eufori.

På skolen fordyber eleverne sig herefter i fem udvalgte bibelfortællinger, som alle beskæftiger sig med grundlæggende tilværelsesspørgsmål: Noa, Jonas, Moses, Mariahistorien og Den lamme i Kapernaum.

Projektet sætter dermed fokus på sammenhænge mellem bibelfortællinger, tilværelsesspørgsmål og kirkens musikalske udtryk.

Til projektet er udviklet en IT-platform, hvor eleverne online sampler deres egen musikfortælling af effektlyde og stumper af orgelmusik.

Desuden indgår der i projektet en animationsfilm, der tematiserer de eksistentielle spørgsmål gennem musik og lyd.

OBS! Tilhørende lærerkursus: Mandag d. 31. august 2020 kl. 12-15. Læs mere under LÆRERKURSER

 

Målgruppe: 4.-6. klasse (OBS! i den trykte årsplan står der ved en fejl 1.-3- klasse!)

Fag: musik og kristendomskundskab

Lektioner: 8-12

Periode: august. – nov. 2020

Tilmeldingsfrist: 1. aug. 2020

 

Projektet rummer:

1.      Kirkebesøg med præst og organist

2.      Undervisningsoplæg

3.      Animationsfilm og online lydprogram

4.      Lærerkursus mandag d. 31. aug. 2020