INDSKOLING


Hvad laver præsten?

 

 

Hvad skal en præst egentlig tro og vide om Gud og Jesus? Hvor tit har en præst sin præstekjole på? Og hvad laver præsten, når hun eller han ikke er henne i kirken?

Dette miniprojekt sætter fokus på præstens job, der rummer livets yderpunkter fra vugge til grav. Forløbet består af et besøg i den lokale kirke, hvor eleverne skal se, hvordan kirken er indrettet og høre, hvad præstens opgave er ved døbefonten, ved alteret og på prædikestolen.

De skal også høre om de to hellige handlinger dåb og nadver og have en forklaring på, hvorfor præsten hælder vand på dåbsbarnet, og hvorfor de kristne spiser brød og drikker vin, når de går til nadver.

Præsten fortæller til sidst, hvad han/hun bedst kan lide ved sit job. Afslutningsvis får alle elever et hæfte med hjem, så de kan lave en lille fagbog om præstens job og kirkens indretning. Forløbet afsluttes med et perspektiv ud til andre jobs og en snak om elevernes egne job-drømme.

·        Målgruppe: 1.-3. klasse

·        Fag: Kristendomskundskab/dansk/uddannelse og job

·        Lektioner: 2-4

·        Periode: Hele skoleåret 20-21

·        Tilmeldingsfrist: 1. sept. 2020

Forløbet rummer:

1.      Kirkebesøg

2.      Lærervejledning

3.      Elevhæfter